Kongelige Arkitekter opfører

Kongelig Bygningsinspektør renoverer

At skulle løfte arven fra danmarkshistoriens største arkitekter er ikke nogen nem opgave. Derfor er det ingen ringere end kongelig bygningsinspektør og partner hos Arkitema Architects Poul Schülein, der forestår denne vanskelige opgave med at transformere de historiske bygninger til ejerlejligheder.

Poul Schülein er en sand mester i at forene fortidens ånd med moderne menneskers krav til en smuk og komfortabel bolig. Han er kendt for sin viden om historiske ejendomme, sin elegante formsans og ikke mindst sine kompromisløse krav til kvalitet. Poul Schülein har blandt andet forestået den gennemgribende renovering af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys palæ på Amalienborg.

Istandsættelse på højeste niveau

Da Amaliegaarden er fredet, vil istandsættelsen af lejlighederne ske på højeste niveau. Her vil kun blive brugt originale materialer som kalkmørtel, rørpuds, linoliemaling og savet fyrretræ. Bygningsdele, som fx døre og indfatninger der skal nedtages på grund af ny ruminddeling, genanvendes og opsættes andetsteds. Hvor de oprindelige gulve ikke kan bevares, lægges i stedet brede planker fra Dinesen. Arbejdet udføres af eksperter i traditionelle håndværk efter fredningsmyndighedernes anvisninger.

Eksempel på oprindeligt gulv før istandsættelse

Afhøvlet gulv behandlet med lud og sæbe

Eksempel på oppudset og malerbehandlet væg

Alle stukke bevares og males med limfarve

Besøg Amaliegaarden